• Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Clbold på:
Hold dig opdateret - følg Clbold på:
Champions League tipsbladet.dk

Wales sejrede sikkert i Azerbaijan og holder liv i EM-drømmen

Wales vandt lørdag 0-2 i Azerbaijan og har fortsat mulighed for at sikre sig en direkte kvalifikationsplads til EM.

Af tipsbladet.dk

I en tæt gruppe E havde Wales brug for tre point i lørdagens udekampe mod Azerbaijan for at holde liv i drømmen om at sikre sig en direkte kvalifikationsplads til EM 2020.

Waliserne havde otte point for seks kampe inden opgøret. På første- og andenpladsen har Kroatien og Ungarn henholdsvis 14 og 12 point efter syv kampe.

Og gæsterne fik lige præcis den start, de havde ønsket sig.

Læs også:Wales-boss om James-kollision: Han filmede lidt

Blot ni minutter var der spillet, da Kieffer Moore bragte gæsterne i front. Harry Wilson sparkede et hjørnespark, og ved bagstolpen steg Wigan-angriberen til vejrs og headede bolden i nettet.

Selvsamme Moore fik muligheden for at udbygge føringen i det 31. minut efter en flot stikning af Daniel James, men Emil Balayev var hurtigt ude af sit bur, og Moore kunne ikke prikke bolden forbi keeperen.

0-2 blev det til gengæld efter 34 minutter, og Daniel James var atter manden bag.

Læs også:Bale frosset ude i Real - træner med Wales

Manchester United-spilleren trak ind fra venstre, og fra kanten af feltet tordnede han bolden på stolpen. Bolden røg tilbage til Harry Wilson, og han kunne uden problemer sparke den det sidste stykke over stregen.

Ti minutter inde i anden halvleg var Harry Wilson lige ved at gøre det til 0-3 efter en flot soloaktion, men Balayev fik handsken på afslutningen og sendte den snært forbi stolpen.

I den anden ende kom Azerbaijan aldrig i nærheden af at bringe spændingen tilbage i opgøret, og Ryan Giggs' tropper var i fuld kontrol efter pausen.

Wales tager derfor alle tre point efter en overbevisende 0-2-sejr, hvorfor man nu er bare et point efter Ungarn inden sidste gruppekamp, hvor man møder netop Ungarn. Det opgør spilles tirsdag aften.

Slovakiet har desuden ti point efter seks kampe og skal senere lørdag på besøg hos Kroatien.

Læs også:Bale indrømmer: Kan bedst lide at spille for landsholdet

Læs også:Jagten på EM - lørdag: Det hele kan eksplodere

Læs også:Barca belønner CL-vindere med løn resten af livet: Laudrup er iblandt

Fokus

Optakt: Benfica - Ajax
Optakt: Benfica - Ajax

Ajax kan med en sejr i Lissabon sikre sig en plads i ottendedelsfinalerne. Kasper Dolberg har stadig sit første mål i turneringen til gode, og der findes næppe en bedre anledning end denne for dans...

Optakt: Napoli - Paris Saint-Germain
Optakt: Napoli - Paris Saint-Germain

Franskmændene ligger på tredjepladsen i gruppe C med fire point efter tre runder, og har derfor brug for et godt resultat tirsdag aften mod et Napoli-hold, der var uheldige med ikke at vinde i det ...

Optakt: Atlético Madrid - Dortmund
Optakt: Atlético Madrid - Dortmund

Diego Simeones tropper har i den grad brug for at revanchere sig efter 4-0-afklapsningen i Tyskland for to uger siden. Men spanierne kan få meget svært ved at nå førstepladsen, selv med en sejr i t...