Video : Tipsbladet
Champions League

Yussuf Poulsen: CL-hymnen giver gåsehud hver gang

Yussuf Poulsen er meget emotionel, hver gang han og Leipzig spiller i Champions League.

Champions League er tilbage efter en lang pause siden december. 

Onsdag skal Yussuf Poulsen og Leipzig på besøg hos Tottenham i London. 

Den danske landsholdsspiller har efterhånden stor erfaring, men han har stadig svært ved at vænne sig til de store Champions League-aftener. 

- Selvom jeg har spillet en del kampe på internationalt niveau, så får jeg gåsehud, hver gang jeg hører Champions League-hymnen, siger Yussuf Poulsen ifølge klubbens hjemmeside.

Offensivspilleren ser frem til det første opgør mod Mourinho og co. 

- Det bliver helt sikkert en spændende kamp. Spurs kom i finalen sidste år, og vi ved, at det er et rigtig godt hold. Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at gå videre, og hvis vi skal lykkes med det, skal vi nå vores højeste niveau.

- Nu fokuserer vi på de to kampe, der venter, og alt, hvad der kommer efter det, er en bonus, siger danskeren. 

Kampen fløjtes i gang onsdag klokken 21.