Video : Tipsbladet
Champions League

Zagreb-træner: VAR er noget værre lort!

Dinamo Zagrebs cheftræner var ikke bleg for at sige sin mening om VAR efter onsdagens Champions League-kamp mod Shaktar Donetsk.

Der var dramatik for alle pengene, da Dinamo Zagreb spillede 3-3 hjemme mod Shaktar Donetsk onsdag aften. 

Begge hold blev ramt af et rødt kort i løbet af kampens sidste 20 minutter, og i tillægstiden fik Shaktar Donetsk et straffespark, der sikrede dem et vitalt point. 

Dinamo Zagrebs cheftræner Nenad Bejlica var stærkt utilfreds med VAR. Han synes blandt andet, at det tog alt for lang tid. 

- Jeg har ikke lyst til at se, hvad VAR gjorde ved os. VAR er noget værre lort! Det dræber alle følelser, og det dræber spillet! Det er et cirkus, der ikke hjælper nogen, sagde en tydeligt oprevet Nenad Bejlica ifølge Daily Mail. 

- Se hvad der sker i England og Italien. Jeg er totalt imod VAR, sagde han. 

Dinamo Zagreb smed en 3-1-føring, og det kan koste dyrt.

Begge hold har fem point i Gruppe C, hvor Manchester City er så godt som sikker på at gå videre.