Video : Tipsbladet
Europa League

17 sæsonmål: Arsenal-kaptajn kan blive Uniteds løsning i angrebet

Pierre-Emerick Aubameyang bliver rygtet til Manchester United.

I 2012 skiftede Arsenals topscorer og anfører, Robin van Persie, til Manchester United.

Nu kan historien være på vej til at gentage sig.

I hvert fald skriver Manchester Evening News, at Arsenals nuværende kaptajn og topscorer, Pierre-Emerick Aubameyang, nu sættes i forbindelse med Manchester-klubben.

Hos “De røde djævle” mangler man stadig en angriber, efter at man aldrig fik lukket hullet efter Romelu Lukaku, der tog til Inter. Marcus Rashford er skadet på ubestemt tid, og januar-erstatningen, Odion Ighalo, er næppe den rette løsning på lang sigt trods en god start med holdet.

Pierre-Emerick Aubameyang har scoret 49 mål i løbet af sine to år på Emirates - heraf 17 i Premier League i denne sæson - men spilleren fra Gabon er også rygtet til FC Barcelona.