Video : Tipsbladet
Europa League

Ajax-stjerne er blevet et transfermål for Premier League-klub

Hakim Ziyech kan være på vej væk fra Ajax denne måned, hvor Arsenal angiveligt har fået øjnene op for ham.

I sidste sæson var Hakim Ziyech meget medvirkende til, at Ajax nåede helt frem til semifinalen i Champions League, hvor de tilmed var tæt på at komme i finalen. I denne sæson har han fortsat de gode takter, og nu skulle Arsenal være klar til at købe ham.

Det skriver italienske Calciomercato.

Arsenal har også deres at slås med i denne sæson og har brug for forstærkning. Prisen på Ajax-spilleren lader dog til at være på omkring 375 millioner kroner, hvis de vil have ham. Det passer desuden skidt sammen med, at Arsenal allerede brugte 1,3 millarder kroner i sommer på nye spillere.

Derfor er der muligvis ikke de store summer at rutte med i dette transfervindue. Endelig har Arsenal angiveligt også blikket rettet mod Jerome Boateng fra Bayern München, som skal styrke et forsvar, som er ramt af en langtidsskade til Calum Chambers, og derfor er de offensive forstærkninger muligvis ikke det, som står øverst på to-do-listen.

I denne sæson har Ziyech lavet seks mål og 12 assister for Ajax i den hollandske Æresdivision.