Video : Tipsbladet
Europa League

Appel afvist: Aubameyang ude i flere kampe

Pierre-Emerick Aubameyang må se de tre næste kampe i Premier League fra tilskuerpladserne efter afvist appel.

Arsenals manager må se bort fra Pierre-Emerick Aubameyang de næste tre kampe, når holdet skal sættes. Det står klart, efter Arsenals appel er blevet afvist.

Aubameyang blev udvist på grund af en hård tackling i lørdags mod Crystal Palace. Det direkte røde kort blev takseret til tre kampes karantæne.

Og den beslutning bliver fastholdt.

- Det er blevet bekræftet, at han er suspenderet i tre kampe. Så vi må undvære ham i de næste tre kampe, siger Mikel Arteta ifølge goal.com.

Pierre-Emerick Aubameyang går glip af kampene mod Sheffield United, Chelsea og Burnley.