Video : Tipsbladet
Europa League

Arsenal må undvære midtbanespiller indtil midten af december

Arsenal oplyser torsdag, at man må undvære den skadede midtbanespiller Dani Ceballos indtil midten af december.

Dani Ceballos pådrog sig en skade i Europa League-kampen mod portugisiske Vitoria tidligere på måneden, og Arsenal må vente lidt endnu på at få midtbanespilleren tilbage.

Torsdag oplyser London-klubben på sin hjemmeside, at Ceballos må holde en pause indtil midten af december.

Det betyder, at han formentlig misser kampene mod Southampton, Norwich, Brighton, West Ham og Eintracht Frankfurt. Kampene mod Standard Liege og Manchester City er også i fare for Ceballos.

Senere i december tørner Arsenal sammen med Everton, Chelsea og Manchester United.

Arsenal skriver desuden, at Sead Kolasinac pådrog sig en haseskade i løbet af landskampspausen, hvorfor han skal undersøges inden weekendens møde med Southampton.