Video : Tipsbladet
Europa League

Arsenal-profil: Jeg vil gerne spille for denne klub

Der har gennem længere tid været snakket om, at uruguayanske Lucas Torreira er på vej væk fra Arsenal.

Agenten til Lucas Torreira antydede for nylig, at midtbanespilleren gerne vil væk fra Arsenal.

Torreira, der tiltrak sig interesse fra AC Milan i sommerens transfervindue, er utilfreds med sin rolle under Unai Emery, hvor han ofte starter på bænken eller spiller offensivt på midtbanen.

Napoli kædes også sammen med Torreira, og nu erkender den tidligere Sampdoria-spiller, at han er usikker på fremtiden i London.

- Arsenal har brug for, at jeg er fokuseret. Jeg kan ikke begynde at snakke om et andet hold. Jeg er nødt til at være fokuseret, og så vi må se, hvad der sker, når transfervinduet åbner, fortæller han til Tiempo de Futbol og tilføjer:

- Jeg ved ikke, hvad der sker i fremtiden, men jeg vil gerne spille for Boca. Det er en drøm at optræde for, hvad den institution repræsenterer.

Agent Pablo Betancur har også bekræftet, at spanske klubber viser interesse for Lucas Torreira.