Video : Tipsbladet
Europa League

Arsenal sender Aubameyang til Real i stor byttehandel

Arsenal har tilbudt Pierre-Emerick Aubameyang til Real Madrid, der håber, at man kan skære noget af prisen ved tilbyde Dani Ceballos i bytte.

Arsenal er blevet opmærksomme på, at Real Madrid har tilsluttet sig kampen om Pierre-Emerick Aubameyang, og det har London-klubben udnyttet ved at tilbyde gaboneseren til den spanske hovedstadsklub.

Mikel Arteta og co. har nemlig opgivet at holde på angriberen, der har kontraktudløb i sommeren 2021.

Ifølge Diario Madridista forlanger Arsenal i omegnen af 410 millioner kroner for Aubameyang, men Real Madrid skulle efter sigende have andre planer. Planen er, at man i stedet vil sende Dani Ceballos den anden vej på en permanent aftale og derved skære en del af prisen fra.

23-årige Ceballos er i denne sæson udlejet til Arsenal, hvor han har spillet 24 kampe.

Mikel Arteta regner angiveligt med, at Ceballos bliver en stor sjerne i fremtiden, hvorfor han godt kan købe med på Reals idé om at inkludere ham i en byttehandel.