• Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Clbold på:
Hold dig opdateret - følg Clbold på:
Europa League tipsbladet.dk

Benhård racisme-straf: 10 dage til Slavia-spiller

Foto: Getty Images

Slavia Prags Ondrej Kudela er tildelt ti dages karantæne for racisme mod Rangers-spilleren Glen Kamara.

Af tipsbladet.dk

Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) har onsdag straffet Slavia Prag-spilleren Ondrej Kudela for racistisk adfærd. Kudela får karantæne i samlet ti europæiske kampe.

Det oplyser Uefa onsdag på forbundets hjemmeside.

Forseelsen skete i Europa League-ottendedelsfinalen mellem Slavia Prag og skotske Rangers for næsten en måned siden.

Uefa har allerede tidligere tildelt en dags midlertidig karantæne til Kudela, som derfor ikke kunne være med i 1-1-kampen ude mod Arsenal i den første af to kvartfinaler.

Nu kan Kudela heller ikke være med i torsdagens returkamp i Prag. Og tjekken er derudover spærret i otte europæiske kampe.

Det var Glen Kamara fra det skotske hold, som var udsat for racisme fra Kudela.

Kamara er dog også straffet med tre dages karantæne af Uefa for at være involveret i et slagsmål med en anden spiller.

Rangers røg ud i ottendedelsfinalen med et samlet nederlag på 1-3 til holdet fra den tjekkiske hovedstad.

Slavia Prags returkamp i Europa Leagues kvartfinale hjemme mod Arsenal spilles torsdag klokken 21.

/ritzau/

-----
Få de bedste spilforslag hos Oddsavisen.dk for bare 29,- kr/md  - brug koden Tip2020 ved betaling.

Fokus

Optakt: Benfica - Ajax
Optakt: Benfica - Ajax

Ajax kan med en sejr i Lissabon sikre sig en plads i ottendedelsfinalerne. Kasper Dolberg har stadig sit første mål i turneringen til gode, og der findes næppe en bedre anledning end denne for dans...

Optakt: Napoli - Paris Saint-Germain
Optakt: Napoli - Paris Saint-Germain

Franskmændene ligger på tredjepladsen i gruppe C med fire point efter tre runder, og har derfor brug for et godt resultat tirsdag aften mod et Napoli-hold, der var uheldige med ikke at vinde i det ...

Optakt: Atlético Madrid - Dortmund
Optakt: Atlético Madrid - Dortmund

Diego Simeones tropper har i den grad brug for at revanchere sig efter 4-0-afklapsningen i Tyskland for to uger siden. Men spanierne kan få meget svært ved at nå førstepladsen, selv med en sejr i t...