Dele Alli forlod torsdag Tottenham-bænken i afmagt, da José Mourinho havde brugt sin femte udskiftning.
Dele Allis Tottenham-karriere er gået voldsomt ned ad bakke i denne sæson, og torsdag nåede englænderen så et nyt lavpunkt, da José Mourinhos tropper tog imod Antwerpen i Europa League.
Alli har kun fået sammenlagt 66 minutters spilletid i Premier League i denne sæson, hvor det primært har været i Europa League, at midtbanespilleren har fået chancen. Torsdag måtte Alli dog blive siddende på bænken fra start til slut. Og det blev åbenbart for meget for den fallerede stjerne.
Læs også: Bekymret over Bale-fremtid: Hvor længe vil Mourinho give ham?
Forventer ikke glæde
Dele Alli udvandrede således fra bænken, da José Mourinho midt i anden halvleg foretog sin femte og sidste afslutning. Englænderen stormede således ned i spillertunnellen, mens José Mourinho så ganske upåvirket ud.
Alli vendte kort efter tilbage til bænken, og efter slutfløjtet udtrykte Mourinho så forståelse for, at englænderen ikke er tilfreds.
- Lad os ikke løbe væk fra virkeligheden. En spiller på bænken, som indser, at alle fem udskiftninger er blevet foretaget, er selvfølgelig ikke en glad spiller. Og jeg ville ikke forvente, at han skulle være glad, lød det ifølge Goal fra Mourinho.
Tottenham snuppede en 2-0-sejr over Antwerpen, på mål af Vinicius og Giovani Lo Celso, og dermed sikrede London-klubben sig førstepladsen i gruppe J.
-----
Få de bedste spilforslag hos Oddsavisen.dk for bare 29,- kr/md - brug koden Tip2020 ved betaling.
Seneste rygter
Flere klubber vil have Martin Ødegaard
PSG vil snuppe City-spiller for næsen af Barcelona
Medie: Eriksen retur til Premier League med 'forbudt' skifte
PSG vil hente defensiv forstærkning i City
Fokus
Optakt: Benfica - Ajax
Ajax kan med en sejr i Lissabon sikre sig en plads i ottendedelsfinalerne. Kasper Dolberg har stadig sit første mål i turneringen til gode, og der findes næppe en bedre anledning end denne for dans...