Video : Tipsbladet
Europa League

Coronakaos: Mulig AGF-modstander hårdt ramt

En af AGF's mulige modstander i Europa League er hårdt ramt af et coronaudbrud.

I Europa League skal AGF møde vinderen af et opgør mellem estiske Nomme Kalju og slovenske NS Mura, men opgøret, hvor århusianernes kommende modstander skal findes, kan muligvis blive aflyst.

Ifølge Ekstra Bladet er syv af Nomme Kaljus spillere således blevet testet positiv for coronavirus i UEFA’s test.

Læs også:Alt om AGF: Tiden er inde til den svære opfølger

Tidligere i årets turnering har UEFA aflyst kampe i Europa League-kvalifikationen på grund af positive tests, og det kan potentielt blive tilfældet igen her.

Kampen mellem Nomme Kalju og NS Mura er nemlig allerede blevet udskudt én gang - fra 27. august til 10. september - på grund af positiv tests hos begge mandskaber, og da AGF skal møde vinderen af opgøret den 17. september, er det ikke sikkert, at det er muligt at udskyde kampen yderligere.

Læs også:Afstemning: Hvor mange danske klubber vinder deres kamp i Europa?

UEFA har tidligere i årets turnering taberdømt hold, der oplevede smitteudbrud, og Ekstra Bladet skriver da også, at det nu tyder på, at AGF skal møde slovenske NS Mura i den kommende runde. 

Efter planen skal AGF som bekendt møde vinderen af opgøret på udebane den 17. september, og hvis det danske mandskab går videre, venter et opgør mod PSV Eindhoven fra Holland i tredje kvalifikationsrunde ugen efter. 

Læs også:Svær lodtrækning: AGF kan møde hollandsk storklub i Europa League

Læs også:AGF-chef om Casper Højer: Størst chance for, at han bliver

Læs også:Før lodtrækningen: Her er de danske holds mulige modstandere i næste runde