Video : Tipsbladet
Europa League

Damsgaard om Laudrup: Et idol

Mikkel Damsgaard afslører, at han ser meget op til Michael Laudrup.

Mikkel Damsgaard har været en af de helt store åbenbaringer denne sommer, og den danske midtbanespiller er tidligere blevet sammenlignet med selveste Michael Laudrup af FC Nordsjællands træner, Flemming Pedersen.

Men hovedpersonen selv mener ikke helt, at han har samme niveau endnu. Det siger han til The Guardian.

- Jeg er overhovedet ikke der, men vi må se, hvordan det ser ud, når min karriere slutter. Han er et idol for alle danske spillere, så det er svært at sammenligne sig med en, du ser så meget op til.

Damsgaard har denne sommer været rygtet til en række klubber. Sampdoria-præsidenten Massimo Ferrero har blandt andet sagt, at han synes, danskeren burde rejse til AS Roma.

Mikkel Damsgaard ved dog ikke helt, hvad han vil, siger han til avisen.

- Uanset hvad der sker, tror jeg, at jeg bliver glad.

Mikkel Damsgaard skiftede sidste sommer til Sampdoria, hvor han har kontrakt tre år endnu.