Video : Tipsbladet
Europa League

Efter skidt sæsonstart: Wenger tager over i italiensk storklub

Arsene Wenger er efter sigende i spil til at overtage jobbet som cheftræner i den italienske storklub, AC Milan.

Arsene Wenger tilbragte 22 sæsoner i Arsenal, men forlod den engelske hovedstadsklub efter forrige sæson og har været væk fra trænergerningen siden da.

Men Gazzetta dello Sport erfarer tirsdag, at franskmanden er i spil til at overtage roret i kriseramte AC Milan.

Den italienske storklub sagde efter sidste sæson farvel til klublegenden Gennaro Gattuso, og den tidligere Sampdoria-manager, Marco Giampaolo, har taget over. Indtil videre uden succes.

Lørdag aften tabte Milano-klubben 1-3 til Fiorentina, og det betyder, at man indtager 16. pladsen i Serie A med blot seks point efter lige så mange kampe.

Nu har AC Milan og klubbens administrerende direktør, Ivan Gazidis, som tidligere har arbejdet sammen med Wenger i Arsenal, så udpeget den 69-årige franskmand til at være manden, der skal tage over for Giampaolo, hvis han ikke formår at vende skuden snart.

Den tidligere Juventus-manager, Massimiliano Allegri, samt den tidligere Inter-manager, Luciano Spalletti, er også blandt kandidaterne til jobbet.