Video : Tipsbladet
Europa League

Video: Eriksens første Inter-mål satte holdet i gang mod Ludogorets

Internazionale med Christian Eriksen med fra start vandt torsdag aften 2-0 ude mod Ludogorets.

På dagen, hvor Martin Braithwaite blev præsenteret i FC Barcelona, førte også en anden dansk fodboldspiller sig frem for en af europas storklubber.

Christian Eriksen var nemlig med fra start, da Inter var i Bulgarien for at spille den første kamp i Europa Leagues 1/16-finale mod Ludogorets.

Læs også:Blev købt for stort millionbeløb af Midtjylland: Nu indstiller han karrieren

Og det endte ganske hæderligt for den danske midtbanespiller, der sammen med sit hold vandt 2-0. Første mål blev såmænd sat ind af Eriksen.

Første halvleg endte ellers målløst, men i anden faldt scoringen. Efter 71 noterede den tidligere Tottenham-spiller sig nemlig for sit første mål i den blå-sorte trøje med et fladt spark forbi målmanden i Ludogorets-buret.

Læs også:Tirsdagens rygtebørs: To navne i spil til toppost i United

Minuttet efter ramte den danske landsholdsspiller endda overliggeren på endnu et langskud, men denne gang slap Ludogorets med skrækken.

I overtiden øgede Romelu Lukaku på et straffespark.

Da det herefter ikke blev til flere scoringer - hverken fra Eriksen, Lukaku eller nogen anden - tog Inter dermed første stik i denne 1/16-finale og sikrede sig et fremragende udgangspunkt inden returopgøret på Guiseppe Meazza.

Det spilles den 27. februar.

Læs også:Lazio-profil indrømmer: Overrasket over klubbens placering

Læs også:Mandagens rygtebørs: Pep til Juventus og en dansker til Barcelona

Læs også:Sensationelt skifte på vej: Braithwaites agent er i Barcelona