Video : Tipsbladet
Europa League

FCK kan møde kroater eller ukrainere i Europa League-playoff

Hvis FC København vinder over Piast Gliwice i Europa League-kvalifikationen, skal de op mod kroatisk eller ukrainsk modstand.

FC København spillede sig torsdag aften videre til tredje kvalifikationsrunde i Europa League, hvor de skal møde polske Piast Gliwice på hjemmebane.

Og hvis københavnerne vinder den kamp, skal de møde vinderen af opgøret mellem kroatiske Rijeka og ukrainske Kolos Kovalika.

Vinderen af opgøret mellem FC København og Piast Gliwice vil være på hjemmebane i kampen. 

Læs også:LIVE: Følg FCK og SønderjyskE's Europa League-lodtrækning her

Ligesom de andre kvalifikationsrunder i Europa League bliver playoff-runden afgjort over én kamp, og FC København skal altså slå Piast Gliwice på hjemmebane og derefter enten Rijeka eller Kolos Kovalika på hjemmebane for at sikre en plads i turneringens gruppespil.  

Før lodtrækning stod det klart, at FC København skulle møde vinderen af et af de følgende opgør:

LASK (Østrig) - Dunajská Streda (Slovakiet)
Rijeka (Kroatien) / Kolos Kovalivka (Ukraine)
Rosenborg (Norge) / Alanyaspor (Tyrkiet)

Og her undgik Ståle Solbakken og co. altså blandt andre Rosenborg, LASK og Alanyaspor.   

FC København møder Piast Gliwice, der har danske Mikkel Kirkeskov i truppen, den 24. september. Playoff-kampen afvikles den 1. oktober.  

Læs også:Før Superliga-brag: Randers stikker til rivalerne AGF

Læs også:Rasmus Falk roser Kamil Wilczek: Han vil FCK-projektet

Læs også:Spotpris: Se OB - FCN og Randers - AGF med Dplay