Video : Tipsbladet
Europa League

Ferguson afslører sin største transferfejl: Fantastisk spiller

Den tidligere manager i Manchester United, Sir Alex Ferguson, fortryder, at han ikke fik hentet den tidligere engelske landsholdsspiller Paul Gascoigne i 1988.

Sir Alex Fergusons største transferfejl som manager i Manchester United var ikke at hente Paul Gascoigne.

Det fortæller han i et interview med Gary Neville til LADbibleTV ifølge Mirror.

Den legendariske Manchester United-manager pønsede på at hente Gascoigne i 1988, hvor han spillede for Newcastle. Men den engelske landsholdsspiller valgte i stedet at skifte til Tottenham. 

- Jeg synes, han var den bedste engelske spiller siden Bobby Charlton. Jeg synes, han var en fantastisk spiller, siger Ferguson.

- Desværre fik vi ham ikke, og når jeg kigger tilbage nu, synes jeg, han begik en stor fejl. Vi havde folk på holdet, som ville have taget sig af ham. Især Bryan Robson, som var fantastisk med spillerne.

Tottenham og huskøb

Sir Alex Ferguson husker tilbage på en kamp i Newcastle, hvor netop Gascoigne netop spillede.

Efter kampen tog han direkte fat i den daværende ejer i Manchester United, Martin Edwards, i jagten på at hente offensivspilleren, men Tottenham havde allerede kommet med et lukrativt tilbud.

- Han var enestående, og på vej hjem sagde jeg til Martin Edwards: 'Skriv under med ham her. Ring til ham på mandag', forklarer den tidligere United-manager.

- På det tidspunkt havde han allerede lavet en aftale med Tottenham, hvilket var rigtig ærgerligt. Det var en skuffelse, fordi han havde skrevet under på kontrakten, og Tottenham overtalte ham ved at købe et hus til hans far og mor.

Gascoigne fik fire år i Tottenham, inden han i 1992 skiftede videre til Lazio i italiensk fodbold.

Siden hen blev det til ophold i Rangers, Middlesbrough, Everton, Burnlet, før han sluttede sin karriere i Boston United.