• Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Clbold på:
Hold dig opdateret - følg Clbold på:
Europa League tipsbladet.dk

Før Arsenal-gensyn: Skal lægge mine følelser væk

Foto: Getty Images

Halvandet år efter fyringen i Arsenal skal Unai Emery med Villarreal forsøge at eliminere sin tidligere klub.

Af tipsbladet.dk

I slutningen af november 2019 fik Unai Emery sparket i Arsenal efter mindre end halvandet år i managersædet.

Han var manden, der skulle føre Arsenal videre efter 22 år med Arsène Wenger i spidsen, men klubbens ledelse var ikke tilfreds.

- Det sluttede under uønskede omstændigheder, siger Unai Emery ifølge Det Europæiske Fodboldforbunds (Uefa) hjemmeside.

Torsdag skal han se fortiden i øjnene, når han som cheftræner i spanske Villarreal skal forsøge at sende Arsenal ud af Europa Leagues semifinale.

Han har imidlertid ingen hævntørst - tværtimod har han følelserne for Arsenal i behold, og dem skal han tøjle i torsdagens opgør.

- Jeg skal lægge mine følelser for Arsenal væk, og jeg skal lægge al min energi i at sikre, at Villarreal får overhånden, siger Unai Emery, som har været træner i Villarreal siden juli sidste år.

I sin eneste fulde sæson i Arsenal fra 2018 til 2019 placerede han klubben på en femteplads i Premier League, hvilket ikke levede op til forventningerne.

Arsenal var tæt på at redde sæsonen, da klubben nåede finalen i Europa League, men Chelsea forpurrede redningsaktionen, og Emery fik ikke den titel, han havde håbet på.

I denne sæson er Arsenal i en lignende situation. Klubben er nummer ti i Premier League og på vej mod den dårligste ligaplacering siden 1995.

Klubben klamrer sig derfor til håbet om succes i Europa League. Emery er imidlertid klar til at gøre ondt på sin tidligere klub.

- Jeg vil vinde for mig selv og for Villarreal. For to år siden forsvarede jeg Arsenals farver i finalen mod Chelsea, men nu er mit tilhørshold i Villarreal.

- Jeg har et konkurrenceinstinkt og et ansvar, som jeg skylder klubben og alle, jeg repræsenterer med mine beslutninger. Det gjorde jeg med stolthed i Arsenal, og jeg gør det nu i Villarreal, siger Unai Emery.

Siden han blev skrottet i Arsenal, har Emery fulgt nøje med i sin efterfølger Mikel Artetas gøren og laden fra trænerbænken.

- Arteta sætter sit aftryk. Med den måde holdet spiller på, er det let at identificere, at han gerne vil tilbage til Arsenals tradition om attraktiv fodbold.

Mikel Arteta blev hentet til Arsenal fra Manchester City, hvor han var assistent for succesmanager Pep Guardiola. Før det spillede han som anfører i Arsenal. Begge dele er en fordel, mener Emery.

- Hans første skridt som Pep Guardiolas assistent har hjulpet ham til at falde ind i sin nye rolle som manager. Nu har han fået en mulighed i Arsenal, og det er et godt sted at udvikle sig, for han er højt elsket i Arsenal på grund af sin tid som spiller. Det er et godt ægteskab, siger Emery.

Villarreal og Arsenal krydser klinger i den første af to semifinalekampe torsdag aften klokken 21.00 på spansk grund. Returopgøret spilles torsdag i næste uge.

/ritzau/

-----
Få de bedste spilforslag hos Oddsavisen.dk for bare 29,- kr/md  - brug koden Tip2020 ved betaling.

Fokus

Optakt: Benfica - Ajax
Optakt: Benfica - Ajax

Ajax kan med en sejr i Lissabon sikre sig en plads i ottendedelsfinalerne. Kasper Dolberg har stadig sit første mål i turneringen til gode, og der findes næppe en bedre anledning end denne for dans...

Optakt: Napoli - Paris Saint-Germain
Optakt: Napoli - Paris Saint-Germain

Franskmændene ligger på tredjepladsen i gruppe C med fire point efter tre runder, og har derfor brug for et godt resultat tirsdag aften mod et Napoli-hold, der var uheldige med ikke at vinde i det ...

Optakt: Atlético Madrid - Dortmund
Optakt: Atlético Madrid - Dortmund

Diego Simeones tropper har i den grad brug for at revanchere sig efter 4-0-afklapsningen i Tyskland for to uger siden. Men spanierne kan få meget svært ved at nå førstepladsen, selv med en sejr i t...