Video : Tipsbladet
Europa League

- Han skal forlade Manchester United

Manchester United-spilleren opfordres til at forlade klubben af landstræner.

Med 7 scoringer i 26 kampe har Edinson Cavani vist sig at være en pæn succes i Manchester United, men om få måneder udløber angriberens kontrakt med klubben.

Manchester United har en option i aftalen, der giver mulighed for at forlænge med et år, men denne er endnu ikke blevet udløst, og nu sættes 34-årige Cavani også i forbindelse med argentinske Boca Juniors.

Og står det til Mario Rebollo, der er assistenttræner på det uruguayanske landshold, bør Cavani finde sig en anden klub til sommer.

- Det vil hjælpe landsholdet, hvis Cavani tager til Boca eller et lignende sted. Førsteprioriteten er, at han spiller et sted, hvor han er komfortabel, og hvor niveauet er godt.

- Det vil være godt for os, hvis Cavani spiller, hvor han føler sig mest komfortabel. Det gør ikke nogen forskel for mig, om det er i Boca eller et andet sted, hvor han har det bedre. Han er nødt til at komme ind i en rytme og få konkurrence, siger Rebollo til 2 De Punta.

Manchester United hentede Edinson Cavani i PSG i sommer.