• Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Clbold på:
Hold dig opdateret - følg Clbold på:
Europa League Lasse Sylvest Mikkelsen

Ikonisk medie blæst bagover af Simon Kjær: Han er uerstattelig

Foto: Getty Images

"Skift dem alle, bare ikke Simon Kjær". Sådan lyder det onsdag i den italienske sportsavis La Gazetta dello Sport.

Af mikkelsen

Det går rigtig godt for mange af de danske spillere i udlandet.

Martin Braithwaite er begyndt at score for FC Barceloma, Pierre-Emile Højbjerg styrer midtbanen i Tottenham, og Jannik Vestergaard dominerer forsvars-statistikkerne i Premier League.

Onsdag kan man i den ikoniske italienske sportsavis La Gazetta dello Sport læse et stort portræt af den danske landsholdsanfører, Simon Kjær.

Et portræt der sætter fokus på, hvor vigtig forsvarsstyrmanden er for genoprejsningen i den stolte italienske traditionsklub AC Milan.

- Zlatan Ibrahimovic er mesteren, og Stefano Pioli (Milan-træner, red.) er dukkeføren, men den uerstattelige bonde viser sig at være den genfødte danske forsvarsspiller, lyder det i indledningen.

At Simon Kjær er en vigtig spiller i AC Milan kan ses ved, at han er den eneste, der har været med i alle Milans 16 kampe denne sæson. Det er mere end holdets træner, Pioli, der har været fraværende på grund af corona.

- Med danskeren i centrum har holdet spillet godt, og han har etbaleret sig som et fyrtårn blandt de forskellige yngre holdkammerater. Han har kun fået to gule kort i denne sæson, og i ligaen har han aldrig fået en dårlig karakter fra os, skriver avisen videre.

Inden Simon Kjær kom til AC Milan, havde han en mindre god tid i Atalanta, hvortil han var udlejet fra spanske Sevilla. Kjær havde svært ved at tilpasse sig Atalantas offensive spillestil, og hans lejeaftale blev afbrudt før tid. Men i Milan har han fået sin genopstandelse, skriver La Gazetta dello Sport:

- Han er hovedpersonen i holdets fremragende retur til toppen af italiensk fodbold. Kjær skuffer aldrig. Skift dem alle, bare ikke Simon Kjær.

Den eneste kamp Simon Kjær ikke har fået fuld spilletid i i denne sæson var mod Bologna i sæson-åbneren, hvor han 'blot' fik 70 minutter.

-----
Få de bedste spilforslag hos Oddsavisen.dk for bare 29,- kr/md  - brug koden Tip2020 ved betaling.

Fokus

Optakt: Benfica - Ajax
Optakt: Benfica - Ajax

Ajax kan med en sejr i Lissabon sikre sig en plads i ottendedelsfinalerne. Kasper Dolberg har stadig sit første mål i turneringen til gode, og der findes næppe en bedre anledning end denne for dans...

Optakt: Napoli - Paris Saint-Germain
Optakt: Napoli - Paris Saint-Germain

Franskmændene ligger på tredjepladsen i gruppe C med fire point efter tre runder, og har derfor brug for et godt resultat tirsdag aften mod et Napoli-hold, der var uheldige med ikke at vinde i det ...

Optakt: Atlético Madrid - Dortmund
Optakt: Atlético Madrid - Dortmund

Diego Simeones tropper har i den grad brug for at revanchere sig efter 4-0-afklapsningen i Tyskland for to uger siden. Men spanierne kan få meget svært ved at nå førstepladsen, selv med en sejr i t...