Video : Tipsbladet
Europa League

Inter-midt føler sig ikke truet af Eriksen

Stefano Sensi frygter ikke for sin position på holdet, selv om Christian Eriksen er kommet til Inter.

Stefano Sensi har været fast mand på Antonio Contes centrale midtbane, når han ikke har været skadet, og sådan kommer det formentlig også til at fortsætte, selv om Christian Eriksen nu er stødt til Milano-klubben.

Selv regner Sensi i hvert fald ikke med at miste sin plads på holdet.

- Nej, et stort hold skal have konkurrence på alle pladser. Christian har spillet på et højt niveau. Han har hjulpet og kommer til at hjælpe os, siger han til La Repubblica og tilføjer:

- Jeg vil gerne forbedre mit blik for spillet, det hurtige overblik, der giver dig mulighed for at forstå spillet og tage den rigtige beslutning. Det er svært at træne, men jeg arbejder på det.

For Eriksens vedkommende er det indtil videre blevet til otte optrædener i den sorte og blå Inter-trøje - tre af disse fra start.

Stefano Sensi har spillet 17 kampe, men har siddet ude med skader over to forskellige perioder.