Video : Tipsbladet
Europa League

Italiener kan blive ny Tottenham-manager

Tottenham har angiveligt tænkt sig at hente sin nye cheftræner i Italien.

Hverken Brendan Rodgers, Julian Nagelsmann eller Erik ten Hag var tilsyneladende interesseret i at blive ny Tottenham-træner, så nu forsøger London-klubben sig med Simone Inzaghi.

Det skriver Daily Star.

Ifølge det engelske medie var Lazio-træneren også i spil til trænerposten i Tottenham, inden Jose Mourinho kom til, og nu har Daniel Levy og co. altså genoptaget jagten på den 45-årige italiener. Lykkes det ikke at lokke Inzaghi væk fra Rom, har man også Scott Parker fra Fulham på ønskelisten.

Parker spillede selv for Tottenham mellem 2011 og 2013.

Simone Inzaghi har stået i spidsen for Lazio siden 2016. Han havde forinden været ungdomstræner i klubben i en årrække.

Hovedstadsklubben er i skrivende stund på sjettepladsen i Serie A.