Video : Tipsbladet
Europa League

Kæmpe beløb: Så meget har United spildt på Alexis Sánchez

Manchester United har brugt massive summer på Alexis Sánchez, siden chileneren blev hentet i Arsenal.

Alexis Sánchez vender formentlig tilbage til Manchester United efter endt lejeophold i Inter, og det vil betyde, at englænderne atter skal smide en stor sum penge efter chileneren. Alexis' United-kontrakt indeholder således en loyalitetbonus på 9,3 millioner kroner årligt.

Klubben har i forvejen brugt knap 550 millioner kroner på angriberen, der rykkede til Old Trafford i starten af 2018, skriver Daily Mail.

Dengang underskrev Alexis en aftale, der indbringer ham 3.3 millioner kroner om ugen. Derudover fik han 59 millioner kroner i sign on-bonus, og så kunne han se 635.000 kroner tikke ind på kontoen hver gang, han startede inde.

Med billedrettigheder oveni kunne den ugentlige indkomst løbe op i 4.75 millioner kroner.

Ole Gunnar Solskjær og co. forsøgte at slippe af med den enorme løncheck, da Alexis i sommer blev udlejet til Inter, men italienerne ville ikke betale mere end 38 millioner kroner af hans årlige løn, hvorfor United selv måtte dække de resterende 136 millioner.

Alexis Sánchez har med sine i alt 2.781 minutter for Manchester United kostet klubben næsten 198.000 kroner per spilleminut.