Video : Tipsbladet
Europa League

Kjær-holdkammerat springer ud som rapper

Milans Leao sætter nu gang i en karriere som rapper.

AC Milan har i denne sæson været meget godt kørende i Serie A, og det kører tilsyneladende også så godt for Rafael Leao, at der er tid til at lave et rap-album.

Det fortæller den portugisiske kantspiller på sin Instagram-profil.

Titlen på albummet er i den forbindelse også kommet frem, og det bliver meget passende til at hedde 'Beginning'. Planen er, at den bliver udgivet 29. januar.

Det er langt fra første gang, at Leao prøver sig af med rap-musik, da han tilbage i september var med på BGangs single Longe.

Nedenfor kan du få et lyt til, hvordan det lød dengang.

Leao bliver ikke den første Serie A-spiller med en musik-karriere, da Atalanta-målmand Pierluigi Gollini ligeledes har været i gang. Det var tilbage i 2018 under navnet 'Gollorious'.