Video : Tipsbladet
Europa League

Leverkusen videre i Europa League: Skal møde Eriksen og Inter

Leverkusen spillede sig videre i Europa League med en samlet 4-1-sejr over Rangers.

Bayer Leverkusen vandt igen over Rangers torsdag aften, og dermed er de efter en samlet 4-1-sejr klar til kvartfinalerne i Europa League. Her venter et møde med Inter og Christian Eriksen.

Leverkusen havde vundet det første opgør på udebane over Rangers med 3-1, og dermed skulle de blot undgå et stort nederlag på hjemmebanen BayArena, og det lykkedes. Tyskerne vandt torsdagens opgør med 1-0.

Læs også:Optakt: Manchester United - FC København

Kampens enlige mål blev sendt ind i starten af anden halvleg, efter at første halvleg ikke havde budt på de store chancer.

Læs også:Overblik: Meget svær vej til Champions League for FC Midtjylland

Efter 50 minutter sendte Charles Aranguiz imidlertid en flot aflevering i dybden til Moussa Diaby, der var løbet fra Rangers’ forsvar, og i en en-mod-en-situation med keeper Allan McGregor svigtede den unge Leverkusen-franskmand ikke og sendte bolden sikkert i mål i det nærmest hjørne. 

Som nævnt venter nu et opgør mod Inter i kvartfinalerne, og vinderen af det opgør skal møde enten Shakhtar Donetsk, Eintracht Frankfurt eller FC Basel.