Video : Tipsbladet
Europa League

To mænd sigtet for røveriforsøg på Özil og Kolasinac

To mænd er blevet sigtet for at have forsøgt at røve Arsenals Mesut Özil og Sead Kolasinac den 25. juli.

En video af, hvordan Sead Kolasinac forsvarede Mesut Özil, da to mænd den 25. juli forsøgte at røve Arsenal-duoen, gik verden rundt.

Det engelske politi har siden forsøgt at identificere mændene bag røveriforsøget, og to mænd er nu blevet sigtet i sagen. Det skriver BBC.

Det drejer sig om 30-årige Ashley Smith fra det nordlige London samt 26-årige Jordan Northover fra West Yorkshire, som begge er blevet sigtet for forsøg på røveri og for at have truet et andet menneske med et våben.

Ashley Smith, der også er blevet sigtet for at have haft cannabis på sig, er blevet taget i forvaring og vil torsdag optræde i retten i Snaresbrook Crown.

Mesut Özil og Sead Kolasinac var ude i sæsonens første kampe som følge af tvivl om spillernes sikkerhed, men begge er kommet tilbage på Arsenal-mandskabet og har for nyligt fået spilletid.