Video : Tipsbladet
Europa League

Maguire raser: Det er bare latterligt

Manchester Uniteds Harry Maguire er alt andet end tilfreds.

Søndag eftermiddag står Manchester United over for Aston Villa, tirsdag aften gælder det Leicester, og torsdag aften får De Røde Djævle så besøg af ærkerivalerne fra Liverpool.

På fem dage spiller Manchester United altså hele tre kampe, og bekymrer Harry Maguire, der ikke forstår Premier Leagues planlægning.

- Det kommer til at blive rigtig hårdt. Jeg tror aldrig, at det er sket før i Premier Leagues historie. Jeg ved ikke, hvorfor man har gjort det, siger han til klubbens hjemmeside og tilføjer:

- Tre kampe på fem dage er bare latterligt. Det er hårdt, når man har to kampe på tre dage henover julen, som det nogle gange sker. Man spiller, hviler og spiller så igen. Det er hårdt. Men at have tre kampe på fem dage... Jeg ved ikke, hvor det kommer fra. Jeg ved ikke, hvorfor de besluttede sig for det.

- Vi må bare leve med det. Vi er nok nødt til at rotere, så vi kan sikre, at vores hoveder er friske, og at vi kan vinde kampene, hvilket er vores mål.

Manchester United indtager andenpladsen i Premier League.