Tottenham har sat et svimlende højt prisskilt på Harry Kane, skriver Daily Mail. Kun to klubber nævnes som realistiske købere.
Det ligner heller ikke, at det bliver i denne sæson, at Tottenham tager skridtet frem mod at blive en magtfaktor i engelsk fodbold.
Spørgsmålet er derfor også, om det er til sommer, at Harry Kane kunne finde på at kigge sig om efter en ny arbejdsgiver, og hvor han i givet fald så skal hen.
Både Manchester City og Manchester United nævnes som mulige kandidater, da begge klubber står uden en decideret angriber, men formentlig også fordi de kan ende med at være de eneste, der kan betale den pris, som Tottenham forlanger.
Ifølge Daily Mail har Tottenham nemlig sat et voldsomt prisskilt på i alt 150 millioner pund - svarende til cirka 1,3 milliarder danske kroner - på Harry Kane. Og det er angiveligt kun minimumsprisen.
Ifølge avisen er det dermed for højt et beløb for de hårdt, økonomisk pressede spanske giganter Real Madrid og FC Barcelona og de øvrige europæiske storklubber.
Mediet spekulerer derfor også i, at det høje prisskilt kan være et forsæg på at skræmme potentielle købere væk fra klubbens helt store stjerne.
Ender en af to Manchester-klubber alligevel med at betale Tottenhams pris, vil det gøre Harry Kane til den tredjedyreste spiller i fodboldens historie og den dyreste englænder nogensinde.
27-årige Harry Kane har scoret 209 mål i 319 kampe for Tottenham samt 32 mål i 48 kampe for England.
-----
Få de bedste spilforslag hos Oddsavisen.dk for bare 29,- kr/md - brug koden Tip2020 ved betaling.
Seneste rygter
Rygtebørs: Real Madrid får hård kamp om Haaland
Arsenal-stjerne kan sælges
Engelsk og tysk storklub kæmper om 18-årig Barça-guldfugl
Liverpool jagter stortalent
United-stjerne står foran voldsom lønforhøjelse
Fokus
Optakt: Benfica - Ajax
Ajax kan med en sejr i Lissabon sikre sig en plads i ottendedelsfinalerne. Kasper Dolberg har stadig sit første mål i turneringen til gode, og der findes næppe en bedre anledning end denne for dans...