• Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Clbold på:
Hold dig opdateret - følg Clbold på:
Europa League Lars Gram-Hanssen

Optakt: Chelsea - Arsenal

Efter en forfejlet sæsonafslutning har Arsenal stadig muligheden for at sikre Champions League-fodbold i næste sæson, når Unai Emerys tropper i Baku skal forsøge at stoppe Andreas Christensen og Chelsea i Europa League-finalen.

Af gram

Kampfakta:
Tidspunkt: Onsdag kl. 21.00
Sted: Olympic Stadium, Baku
Dommer: Gianluca Rocchi
På TV: 6'eren

Holdnyt:
Chelsea
Meget har handlet om Maurizio Sarris fremtid i ugerne op til Europa League-finalen. I italienske medier forlyder det, at Sarri til sommer vender tilbage til Serie A, hvor Juventus mangler en ny træner.

Sarri har været en udskældt herre på Stamford Bridge i sin første sæson i engelsk fodbold, til trods for, at han har ført London-klubben til en tredjeplads, en League Cup-finale og en Europa League-finale.

Pladsen i onsdagens finale i Aserbajdsjan kom dog ikke i hus uden et større drama i semifinalerne. Efter 1-1 ude mod Eintracht Frankfurt i den første kamp var englænderne på hælene i returkampen, der gik i forlænget spilletid, da det i anden halvleg lykkedes Luka Jovic at udligne Ruben Loftus-Cheeks føringsmål. I den forlængede spilletid havde tyskerne flere forsøg, der blev reddet på målstregen af Chelsea, og i straffesparkskonkurrencen blev Kepa Arrizabalaga og Eden Hazard heltene for Chelsea.

Op til onsdagens finale er Maurizio Sarri blevet ramt af lidt af en hovedpine, idet N'Golo Kanté i weekenden formåede at pådrage sig en skade, der gør franskmanden yderst tvivlsom til opgøret mod Arsenal. Ruben Loftus-Cheek er i forvejen meldt ude, da han pådrog sig en skade i en venskabskamp i USA kort efter sæsonafslutningen.

Rent opstillingsmæssigt er det primære spørgsmål, om Sarri vælger at starte med Olivier Giroud eller Gonzalo Higuaín på toppen. Førstnævnte har dog været skarpest i turneringen indtil nu, og forventes således at få chancen.

Arsenal
Udover nogle F.A. Cup-triumfer har Arsenal ikke væltet sig i trofæer siden mesterskaberne i 1998, 2002 og 2004. En Europa League-triumf vil være stort for London-klubben, der har været igennem en svær periode i det seneste årti.

Arsene Wenger blev afløst af Unai Emery efter mere end to årtier som Arsenal-boss, og spanieren startede godt i det nye job. Arsenal sluttede dog sæsonen skidt, med nederlag til Crystal Palace, Wolverhampton og Leicester i løbet af de sidste fem runder i ligaen. Dermed missede klubben den livsvigtige fjerdeplads. 

Således er der ikke kun sølvtøj på spil onsdag aften i Baku. En sejr vil være mange millioner værd for Arsenal, fordi det betyder en plads i gruppespillet i Champions League i næste sæson.

Til gengæld imponerede Arsenal stort i semifinalerne mod Valencia, hvor englænderne vandt overbevisende med 7-3 samlet. Angrebsduoen Pierre-Emerick Aubameyang og Alexandre Lacazette stod for alle syv scoringer i de to opgør.

Unai Emery må klare sig uden Henrikh Mkhitaryan og Aaron Ramsey. Armeneren er ikke med, fordi hans sikkerhed ikke kan garanteres i Aserbajdsjan, hvilket må siges at være en farceagtighed omstændighed. Ramsey har pådraget sig en skade, og kommer dermed ikke i aktion igen for Arsenal. Waliseren, der til sommer drager til Arsenal, må anses som en ærgerlig spiller at skulle undvære, da han har været i stærk form i de seneste måneder.

Karantæner:
Chelsea: Ingen.
Arsenal: Ingen.

Bud på startopstillinger:
Chelsea (4-3-3): Kepa - Azpilicueta, Christensen, Luiz, Emerson - Kovacic, Jorginho, Barkley - Willian, Giroud, Hazard

Arsenal (3-4-1-2): Cech - Sokratis, Koscielny, Monreal - Maitland-Niles, Torreira, Xhaka, Kolasinac - Özil - Aubameyang, Lacazette

Profilen:
Meget tyder på, at Eden Hazard onsdag aften spiller sin sidste kamp for Chelsea. Efter syv år i klubben vil det være en oplagt aften for Hazard at levere en stærk præstation. Den belgiske stjerne var desuden spilleren, der på det sidste spark i straffesparkskonkurrencen mod Frankfurt afgjorde sagerne og sendte Chelsea i finalen.

Vidste du, at...:
De to klubber har mødt hinanden to gange i indeværende sæson. Arsenal snuppede en 2-0-sejr i det seneste møde på Emirates Stadium i januar, mens Chelsea vandt det omvendte opgør på Stamford Bridge med 3-2 i august sidste år. 

Dom:
Der er som udgangspunkt lagt op til et jævnbyrdigt opgør, hvor Chelsea må anses som en svag favorit. I finaler kan detaljer og tilfældigheder blive afgørende, men umiddelbart bør Chelsea kunne trække sig sejrrigt ud af dette opgør. Arsenal imponerede i semifinalerne mod Valencia, men sluttede Premier League-sæsonen ganske svagt af. Buddet herfra lyder på 2-2, og en 3-2-sejr til Chelsea efter forlænget spilletid.

Tidligere indbyrdes opgør, form og resultater:

Fokus

Optakt: Benfica - Ajax
Optakt: Benfica - Ajax

Ajax kan med en sejr i Lissabon sikre sig en plads i ottendedelsfinalerne. Kasper Dolberg har stadig sit første mål i turneringen til gode, og der findes næppe en bedre anledning end denne for dans...

Optakt: Napoli - Paris Saint-Germain
Optakt: Napoli - Paris Saint-Germain

Franskmændene ligger på tredjepladsen i gruppe C med fire point efter tre runder, og har derfor brug for et godt resultat tirsdag aften mod et Napoli-hold, der var uheldige med ikke at vinde i det ...

Optakt: Atlético Madrid - Dortmund
Optakt: Atlético Madrid - Dortmund

Diego Simeones tropper har i den grad brug for at revanchere sig efter 4-0-afklapsningen i Tyskland for to uger siden. Men spanierne kan få meget svært ved at nå førstepladsen, selv med en sejr i t...