Video : Tipsbladet
Europa League

Özil prikker til tidligere holdkammerat på sociale medier

Transferrygter plejer at komme fra medierne, men Mesut Özil har meldt sig på banen med et drilsk opslag på de sociale medier om en tidligere holdkammerat.

Mesut Özil har forsøgt at leje agent i denne tid, hvor fodbold er sat på pause på grund af coronakrisen.

Den tyske midtbanespiller er ligesom resten af spillerne i Premier League underlagt den midlertidigde suspendering af kampprogrammet. Derfor har han sat gang i rygtebørsen på de sociale medier, men ikke om sin egen fremtid.

Fredag delte Özil et billede på Twitter af sin tidligere holdkammerat Serge Gnabry, der var iført en Arsenal-trøje.

- En gang en Gunner - altid en Gunner?, skriver tyskeren i tweetet.

De to landsmænd spillede sammen i Arsenal i lidt over to sæsoner, inden Gnabry i sommeren 2016 skiftede til Werder Bremen i Tyskland.

I dag spiller den 24-årige kantspiller i Bayern München, hvor han har været på kontrakt siden sommeren 2018.