Video : Tipsbladet
Europa League

Pogba-tweet med coronaråd forarger følgere

Et tweet af Paul Pogba, hvor han opfordrer folk til at dabbe for at undgå, at folk smitter hinanden med coronavirus, er ikke faldt i god jord hos franskmandens følgere.

Hele verden er sat på den anden ende som følge af udbruddet af coronavirus, og det har medført, at flere lande er lukket delvist eller fuldkommen ned.

I Danmark er det ikke anderledes, og her forsøger myndighederne efter bedste evne at forhindre og opfordre danskerne til at forhindre yderligere smittespredning. Eksempelvis opfordres alle til at holde afstand til hinanden, lade være med at nyse og hoste i hænderne samt at holde god håndhygiejne.

Selvsamme råd er Paul Pogba opmærksom på, men på ganske utraditionel vis har han på Twitter opfordret folk til at undgå smittespredning ved at dabbe, når man nyser og hoster.

Og det falder ikke i lige god jord hos alle franskmandens følgere.

En bruger skriver "Paul, Paul, Paul. Hvad er det her?", mens en anden kommenterer opslaget med "Tag ham til Madrid." En tredje kommentar lød: "Voks op."

I Manchester United er endnu ingen blevet ramt af coronavirus, men både Arsenal-manager Mikel Arteta og Chelsea-spiller Callum Hudson-Odoi er blevet testet positive for sygdommen.