Video : Tipsbladet
Europa League

Premier League-nordmand til Celtic

Celtic har landet en lejeaftale med norske Mohamed Elyounoussi fra Southampton.

Celtic har nok en gang en spændende sæson i udsigt. Den skotske liga skal helst domineres, og så skal man også forsøge at komme langt i Europa League. I de bestræbelser har den skotske storklub nu landet en spændende aftale.

Det er nemlig lykkedes at hente Mohamed Elyounoussi på en lejeaftale, der sender Southampton-wingen til Skotland i denne sæson.

Noget som hovedpersonen selv glæder sig til:

- Celtic har en fantastisk historie med masser af titler og mange fans bag sig, og jeg er så stolt over at blive en del af klubben. Jeg kan ikke vente med at komme i gang, og jeg glæder mig helt vildt til at tage trøjen på for første gang, siger Mohamed Elyounoussi til Daily Mail.

Mohamed Elyounoussi er udover Premier League-fodbold og en fremtid i Celtic også fast mand på det norske landshold.