Video : Tipsbladet
Europa League

Rangnick vil have Yussuf Poulsens holdkammerat med til Milan

Ralf Rangnick har tilsyneladende ønsket sig at få Patrik Schick med sig til Milano-klubben.

Den kommende Milan-træner Ralf Rangnick ankommer fra RB Leipzig, og det lader til, at han gerne vil have en af spillerne fra den trup med sig til Italien. Det er dog ikke danske Yussuf Poulsen, der er på vej. Derimod er det Patrik Schick, der skulle være i tankerne hos Rangnick.

Det skriver Sportitalia.

Schick kender særdeles godt til Serie A, da han er ejet af Roma, og derfor blot var udlejet til Leipzig i denne sæson. Nu ser det ud til, at Milan vil have ham på plads, som et ønske fra Rangnick. Det kommer også til at passe fint, da angrebet nok kommer til at mangle Zlatan Ibrahimovic i den kommende sæson.

Samtidig har Rafael Leao haft svært ved at bryde ordentligt ind på holdet.

I Leipzig har man angiveligt ikke givet op på tjekken, som man skulle have en købsoption på. Den skulle lyde på omkring 215 millioner kroner, men den vil tyskerne eftersigende lade udløbe, så man derefter kan forhandle om en anden pris.

I denne sæson har Schick scoret 10 mål i 22 Bundesliga-kampe.