Video : Tipsbladet
Europa League

Serie A-profil tvivler på at man kan blive færdige med ligaen inden 30. juni

Romas Aleksandar Kolarov giver ikke gode odds for, at Serie A kan blive færdigspillet inden 30. juni, som UEFA har sat som skæringsdato.

Som i de sidste mange sæsoner er Roma med i kampen om pladser til Champions League, og i øjeblikket er holdet tre point fra at kunne komme med. Det kræver dog at Serie A bliver genoptaget igen og færdigspillet. Det er dog noget, som Romas Aleksandar Kolarov ikke er så optimistik omkring.

Som det ser ud nu, så skal de forskellige nationale turneringer være overstået inden 30. juni, og det tror Kolarov ikke så meget på.

Det fortæller han i et interview med den serbiske udgivelse Sportklub.

- Helt ærligt, jeg ved ikke om vi kan starte op igen i maj og slutte 30. juni. Fodbold er ikke prioriteret nu, men vi vil gerne være tilbage på banerne igen inden længe, men vi er nødt til at være rationelle, siger han og fortsætter:

- Når man ser på situationen i Italien, så ved jeg ikke, hvorvidt vi kan være færdige med alt i løbet af juni, lyder det fra Aleksander Kolarov.

Italien er særligt hårdt ramt af coronavirus, og dødstallet er nu over 3405. Det er mere end, man har oplevet i hele Kina. Derudover er en lang række spillere fra Serie A også blevet ramt af sygdommen eller sat i karantæne for at undgå at blive smittet.

Kolarov forlængede for kort tid siden sin kontrakt med Roma frem til sommeren 2021, og han har spillet 23 kampe i den bedste italienske række for Paulo Fonsecas mandskab.