Video : Tipsbladet
Europa League

Simon Kjærs chef sviner Solskjær: - Du er ikke andet end et røvhul

Milans cheftræner Stefano Pioli langede efter torsdagens 1-0-nederlag til Manchester United ud efter gæsternes cheftræner, Ole Gunnar Solskjær

Milan blev torsdag sendt ud af Europa League af Manchester United, og Milano-klubbens cheftræner var efterfølgende i ganske skidt humør. 

Og ifølge den italienske avis Il Corriere dello Sport kom det til at gå ud over Ole Gunnar Solskjær, der efter slutfløjtet blev svinet til af Stefano Pioli. Efter Manchester Uniteds 1-0-sejr prøvede Solskjær således at opmuntre Pioli ved at sige, at Milan har et 'godt hold'. Simon Kjærs chef var dog tilsyneladende ikke i humør til at tage imod Solskjærs kompliment. 

- Godt hold, min røv. Du er ikke andet end et røvhul. Din søster har et godt hold, lød den uvenskabelige besked altså, ifølge Il Corriere dello Sport, fra Pioli til Solskjær. 

Stefano Pioli havde da også god grund til at være i skidt humør efter torsdagens kamp, hvor Paul Pogba blev opgørets eneste målscorer. Efter Simon Kjærs hovedstødsmål i 1-1-kampen på Old Trafford var Milan således gået videre, hvis kampen var endt 0-0. Ifølge Football Italia slog Stefano Pioli efter slutfløjtet fast, at Milan 'havde fortjent at gå videre'.