Skadesfri Icardi fortsat ikke i Inter-truppen
Foto: Getty Images
Europa League

Skadesfri Icardi fortsat ikke i Inter-truppen

På trods af en positiv knæscanning er den tidligere Inter-kaptajn ikke i truppen mod Rapid Wien.

Mauro Icardi blev i sidste uge frataget anførerbindet i Inter, og kort efter klagede argentineren over smerter i knæet, hvilket har holdt ham ude af truppen siden da.

Der blev efterfølgende foretaget tests, som viser, at der ikke er noget galt i angriberens knæ, hvorfor han har grønt lys til at spille. Alligevel er han ikke med i truppen til Europa League-kampen mod Rapid Wien torsdag aften.

Uden den tidligere kaptajn skal Inter hjemme i Milano forsøge at forsvare en 1-0-føring fra det første opgør i den østrigske hovedstad.