Video : Tipsbladet
Europa League

Solskjær hylder 18-årig: Der er ingen grænser for ham

Mason Greenwood præsterer altid, når han er på banen, fortæller Manchester United-manager Ole Gunnar Solskjær.

Mason Greenwood er blot 18 år gammel, men han har allerede fået slået sit navn fast på Manchester Uniteds førstehold. Manager Ole Gunnar Solskjær kom da også ind på angriberens situation i klubben ved klubbens pressemøde forud for kampen mod Bournemouth.

Her peger Solskjær blandt andet på, at man undervejs i sæsonen har givet ham godt med spilletid, men at det ikke er så ligetil.

- Der er ikke nemt med en så ung spiller. Han kunne stadig spille på FA Youth Cup-holdet. Han er en ung spiller, som vi holder øje med. Men uanset om han starter inde eller kommer ind fra bænken, så præsterer han altid, siger United-manageren og fortsætter:

- Han har udviklet sig fantastisk i denne sæson, så der er ingen grænser for ham. Det er op til ham. Han ved, hvad han kan og skal gøre for at blive ved med at få spilletid, lyder det fra Ole Gunnar Solskjær.

Den norske manager fortæller endvidere, at det er en fornøjelse for ham at arbejde sammen med Grennwood, som han desuden mener er langt foran ham selv, da han var 18 år.

Kampen mod Bournemouth spilles lørdag klokken 16.