Video : Tipsbladet
Europa League

Solskjær: Luke Shaw kan blive den bedste venstreback i England

Manchester United-manager Ole Gunnar Solskjær ser et stort potentiale i Luke Shaw, efter klubben har solgt Ashley Young til Inter.

Manchester United har solgt Ashley Young til Inter, og det giver mere plads til skadesplagede Luke Shaw

Den engelske landsholsback har været ude med en lårskade i store dele af efteråret, men nu er han på vej tilbage. 

Ifølge manager Ole Gunnar Solskjær så har Shaw et stort potentiale i rollen som venstreback, som han nu kan få forløst efter Youngs afgang fra klubben.

- Luke Shaw er potentielt en af de bedste venstreback i England i min optik. Derudover har vi Diogo Dalot og Tim Fosu-Mensah, som begge er fit. Vi har massere af backs, siger Solskjær til MUTV.

Youngs afsked med Manchester United var et resultat af, at den 34-årige englænder havde et ønske om at søge nye græsgange, inden karrieren går på hæld.

- Ashleys indstilling var, at han ville prøve et nyt eventyr, og han fylder 35 år snart. Han har gjort et fantastisk stykke arbejde for klubben.

Manchester United skal søndag i aktion, når de gæster Anfield og Liverpool i den 23. spillerunde af Premier League.