Video : Tipsbladet
Europa League

Tottenham på spillerjagt: Mourinho tror på ny angriber inden deadline

Jose Mourinho tror på, at Spurs får hentet en ny angriber inden transferdeadline.

Tottenham har allerede hentet Pierre-Emile Højbjerg, Matt Doherty, Sergio Reguilon, Gareth Bale og Joe Hart denne sommer, men de er formentlig ikke færdige.

På rygtebasis er Spurs blevet tilbudt flere angribere, og senest har transfereksperten Fabrizio Romano erfaret, at den engelske klub er blevet tilbudt den polske målræv Arkadiusz Milik fra Napoli.

Over for Sky Sports forklarer Jose Mourinho også, at han tror, at Tottenham henter en ny angriber i løbe af transfervinduet. 

- Jeg er optimistisk, og jeg kan lide følelsen af, at vi prøver alt for at gøre det. Det lykkes, eller det lykkes ikke. Det er som en fodboldkamp: du vinder, eller du vinder ikke, men du giver alt og prøver alt. Transfermarkedet er det samme,

- Jeg kan godt lide følelsen af, at min klub prøver at gøre alt for os og for holdet, det er det vigtigste for mig. Hvis vi lykkes, så er det godt - og det tror jeg - men hvis vi ikke gør det, er det fodbold, siger Jose Mourinho ifølge Sky Sports.

Tottenham jagter en ny angriber, som skal være backup til Harry Kane. I øjeblikket er kantspilleren Son Heung-min eller Gareth Bale alternativerne, men de er i øjeblikket ukampdygtige.