Video : Tipsbladet
Europa League

Trods transferrygter: Midtbaneprofil vil blive i Arsenal

Granit Xhaka har ingen planer om at forlade Arsenal, og han håber, at han kan blive anfører i den engelske klub.

Granit Xhaka har ingen intentioner om at forlade Arsenal denne sommer.

Rygter om et sommerskifte til italienske Inter florerede ellers søndag, men Xhaka selv afviser, at et skifte ligger i kortene denne sommer. Det fortæller han til det schweiziske medie Blick 

- Ikke så vidt jeg ved. Jeg har en fireårig kontrakt, som jeg skrev under på sidste år. Jeg er glad her, og det er min familie også. Det er det vigtigste, fortæller Xhaka.

26-årige Xhaka håber desuden, at han kan blive anfører i Arsenal.

- Det vil i hvert fald være prikken over i’et, fortæller han.

Schweiziske Granit Xhaka har spillet i Arsenal siden 2016 og har spillet mere end 100 kampe for klubben. Tidligere har han spillet for Borussia Mönchengladback og FC Basel.