Video : Tipsbladet
Europa League

UEFA's mulige plan: FCK mister hjemmekamp mod Istanbul Basaksehir

Når Europa League og Champions League bliver genoptaget, så ser det ud til, at alle kampe skal spilles i Tyskland.

UEFA skal i den kommende uge finde frem til, hvordan de sidste kampe i Champions League og Europa League skal spilles. Sidstnævnte er FC København stadig med i, hvor man er nået til frem 1/8-finalerne, hvor modstanderen er tyrkiske Istanbul Basaksehir.

Her har de allerede spillet den første kamp, som endte med en sejr til Istanbul-klubben med 1-0. Derefter ville der normalt vente en returkamp i Parken, men sådan kommer det givetvis ikke til at gå.

Læs også:FCK's fysiske træner: Spillerne ser klar ud

Ifølge Ekstra Bladet er den mest sandsynlige model, at de sidste kampe i både Champions League og Europa League bliver spillet i ét land, som angiveligt bliver Tyskland, hvor man allerede er i fuld gang med at spille igen og har godt styr på coronavirussen. 

Samtidig bemærkes det, at man i Tyskland også har den nødvendige stadionkapacitet til at kunne gennemføre kampene.

Læs også:Blev rygtet til FCK: Angriber er usikker på Malmö-fremtid

Dermed kan FC København altså vinke farvel til deres hjemmekamp mod tyrkerne.

Derudover forlyder det, at man planlægger at de sidste kampe bliver spillet i august, hvor de nationale turneringer er færdigspillet inklusiv den danske Superliga.

Finalerne i de to europæiske turneringer skulle i første omgang spilles i Tyrkiet og Polen, men her ser det altså også ud til, at man spiller den på tysk grund. Alle kampe bliver desuden uden tilskuere.

Læs også:Zeca roser FC Midtjylland-stjerne: Han kan blive god for FC Porto

Læs også:Lille tilbageslag: Jonas Wind er ude en måned

Læs også:Daramy giver kritisk Solbakken ret: Jeg skal blive bedre til at afslutte