Video : Tipsbladet
Europa League

United-manager: Mange spillere vil til klubben

Ole Gunnar Solskjær er overbevist om, at Manchester United stadig kan tiltrække topspillere.

Selvom Manchester United har kæmpet med at få resultaterne, er det ikke noget, der afspejler sig på transfermarkedet – i hvert fald ikke endnu. Sådan lyder vurderingen fra manager Ole Gunnar Solskjær.

Nordmanden ser nemlig stadig Manchester United som et attraktivt sted for internationale topspillere at tage hen.

Derfor frygter han ikke, at de bedste spillere ikke vil være en del af United-projektet.

- Jeg snakker ikke med mange agenter. Manchester United er den største og bedste klub i verden, og jeg er sikker på, at der er rigtig mange spillere, som vil være med til at genopbygge klubben, siger Ole Gunnar Solskjær ifølge goal.com.

Til gengæld forlyder det, at stjerner som Paul Pogba meget gerne vil forlade Manchester United i en snarlig fremtid.