Video : Tipsbladet
Europa League

United vil hente Wolverhampton-par

Raul Jimenez og Ruben Neves er kommet i Manchester Uniteds søgelys, forlyder det.

Manchester United ser ud til at være på vej med et bud på Wolverhampton-spillerne Raul Jimenez og Ruben Neves, som skal være med til at polstre truppen i dette transfervindue.

Det skriver Goal.com.

I forvejen har Manchester United prøvet at få forstærket sig i angrebet efter salgene af Romelu Lukaku og Alexis Sanchez i sommer. Først har man prøvet med både Mario Mandzukic og Erling Braut Haaland, men ingen af dem er lykkes, da de valgte andre klubber.

I stedet skal det altså være særligt den mexicanske landsholdsspiller Jimenez, som skal overtage pladsen i angrebet. 

Dog menes det, at forhandlingerne stadig er på et meget tidligt stadie.

22-årige Neves har før været sat i forbindelse med Manchester United, da Jose Mourinho var manager i klubben. Neves er desuden også blevet sat i forbindelse med italienske Juventus.