Video : Tipsbladet
Europa League

Video: Andreas Christensen med i Chelseas målfest mod Dynano Kiev

Dynamoen gik i stå for Kiev-mandskabet torsdag aften.

Der var knald på, da Chelsea mødte Dynamo Kiev i returkampen i Europa League, hvor den første kamp i London var endt 3-0 til englæderne. Returen endte nemlig med en sejr på hele 5-0 til Chelsea.

Her var der også en del spillere, som ikke får så meget spilletid i Premier League, heriblandt danske Andreas Christensen, der spillede hele kampen torsdag aften. Det blev dog ikke til nogen mål fra den danske midterforsvarers side.

Det gjorde der derimod fra franske Olivier Giroud, som lavede hattrick i kampen, mens Marcos Alonso og 18-årige Callum Hudson-Odoi hver stod for ét mål hver.

Du kan se alle målene øverst i artiklen.