• Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Clbold på:
Hold dig opdateret - følg Clbold på:
Generelle gram

'AC' hyldet: En af verdens bedste

Foto: Getty Images

Forud for lørdagens danskeropgør mellem Brentford og Chelsea har Thomas Frank valgt at rose Andreas Christensen til skyerne.

Af gram

Der er danskerbrag i Premier League på lørdag, hvor Brentford tager imod Chelsea, og Thomas Frank er udmærket klar over, at der er lagt op til en vanskelig kamp for oprykkerne. 

Brentford-bossen kommer dog samtidig også til at stå overfor en spiller, som han kender fra sin tid som ungdomslandstræner, nemlig Andreas Christensen. Og det er en spiller, som Thomas Frank har kæmpe respekt for.

- AC er jo en af de bedste midtstoppere i verden p.t. Han har altid været enormt intelligent på banen, altså enormt hurtigt opfattende i forhold til alle situationer offensivt og defensivt, lyder det således fra Thomas Frank i interviewet med bold.dk.

Ifølge Thomas Frank er Andreas Christensen 'nærmest den komplette pakke', idet Chelsea-danskeren er både forudseende og teknisk stærk. 

Brentford har dog fået en ganske glimrende start i Premier League, hvor Thomas Franks tropper i øjeblikket indtager en imponerende syvendeplads efter tre sejre og tre uafgjorte i de første syv spillerunder. Brentford hentede blandt andet point mod Liverpool, da oprykkerne spillede 3-3 mod Jürgen Klopps mandskab i slutningen af september.

Opgøret mellem Brentford og Chelsea spilles på lørdag klokken 18.30.

-----
Få de bedste spilforslag hos Oddsavisen.dk for bare 29,- kr/md  - brug koden Tip2020 ved betaling.