Video : Tipsbladet
Generelle

Advarer Tottenham mod Fonseca: - Det er et kæmpe problem

Portugiseren Paulo Fonseca står til at blive Tottenhams næste cheftræner, og ifølge talkSPORT-eksperten Andy Brassell er der særligt én ting, som Tottenham-fansene bør bekymre sig om ved Fonseca.

Tottenham ser ud til at have fundet afløseren for José Mourinho, idet London-klubben er i fremskredne forhandlinger med den tidligere Roma-cheftræner Paulo Fonseca, der er blevet afløst af netop José Mourinho i den italienske hovedstadsklub.

Det skriver den engelske avis The Guardian.

Ifølge talkSPORT-eksperten Andy Brassell bør Tottenham-fansene dog være en smule bekymrede for over ansættelsen af den 48-årige Paulo Fonseca.

- Han er en rigtig god træner, det er der ingen tvivl om. Han har en stærk filosofi, og han er glad for at spille offensiv fodbold. I forhold til hans baggrund, så tror jeg, at mange Premier League-spillere vil være i stand til at relatere til ham. Og jeg tror, at det faktum, at han normalt spiller med tre mand i bagkæden vil betyde, at det kan være en fordel for nogle af de spillere, Spurs har, lyder det således fra Brassel..

- Han gjorde et rigtigt godt stykke arbejde i Shakhtar, når man tænker på, at de ikke var mestre, at de var hjemløse og stadig er det... men han sikrede dem the double tre gange i træk, hvilket er en rimelig utroligt bedrift, især med tanke på det nedadgående budget. 

- Problemet med Roma i sidste sæson er, at det blev så meget værre undervejs. De fik en ganske lovende start, og de skulle virkeligt have kvalificeret sig til Champions League. Jeg tror, at der er et problem med ham. Han har glimrende idéer, han har en stærk personlighed. Men jeg har følelsen af, at han virkelig ikke holder hovedet koldt, når han er under pres. Det er et kæmpe problem. 

Roma sluttede på femtepladsen i Fonsecas første sæson i klubben, mens romerne i denne sæson endte på en skuffende syvendeplads.