Video : Tipsbladet
Generelle

Ærlig Zidane: Bale kan være væk til sommer

Franskmanden erkender, at der kan blive tale om et salg af waliseren til sommer.

Gareth Bale har været en udskældt mand i Madrid i denne sæson, og meget tyder på, at waliseren kan være fortid på Bernabéu til sommer.

Bale har ganske vist spillet i alle fire kampe, siden Zinedine Zidane igen overtog styringen i klubben, men kantspilleren blev udsat for piften fra Madrid-fansene i lørdagens 2-1-sejr over Eibar. 

Må vente og se
På pressemødet efter kampen blev Zidane spurgt til Gareth Bales fremtid, og her ville franskmanden ikke lægge skjul på, at der kan blive tale om et salg til sommer.

- Vi må vente og vente se, hvad der sker efter sæsonen. Som tingene er nu, er Gareth Real Madrid-spiller, og han har to år tilbage af sin kontrakt, sagde Zidane ifølge Football Espana.

Den tidligere Tottenham-spiller er blevet rygtet tilbage til Premier League, hvor Manchester United mange gange er blevet nævnt som en mulig destination.