Video : Tipsbladet
Generelle

Afvist: Ribéry-salg kunne have sat transferrekord

Karl-Heinz Rummenigge har nu udtalt sig om en vigtig beslutning i 2008, hvor Bayern München sagde nej tak til en gigantisk pose penge.

Det som ikke som et gigantisk chok for Bayern München-bossen Karl-Heinz Rummenigge, da en række storklubber i april forsøgte at introducere en europæisk superliga. 

Sådan lyder det nu fra Rummenigge i et interview med den spanske avis AS, forud for tirsdagens Champions League-brag mellem Barcelona og Bayern München.

- Lad mig nøjes med at sige, at det ikke kom ud af det blå for mig. Florentino (Perez, Real Madrids præsident, red.) har altid støttet Super League-idéen. Vi taler om en stor forretningsmand, som igennem længere tid ikke har været enige i beslutningerne fra FIFA og UEFA, og som derfor valgte at tage konsekvensen. Idéen om en Super League opstod ikke i april, men længe før, lyder det således fra Rummenigge. 

Har aldrig talt om Lewandowski
I interviewet afviser Rummenigge samtidig, at Florentino Perez aldrig har forsøgt at overtale Bayern München til et salg af Robert Lewandowski.

- Han har aldrig nævnt hans navn i nogle af vores samtaler. Han kender mig rigtigt godt, og han ved, at en spiller som Lewandowski ikke bliver solgt, lyder det således fra Rummenigge.

Modtog kæmpe Ribéry-bud
Til gengæld forsøgte Real Madrid at købe Franck Ribéry af Bayern München i 2008, men den plan blev hurtigt skudt ned, lyder det fra Rummenigge.

- Vi ønskede at sende en besked til fodboldverdenen. De tilbød os 75 millioner euro (555 millioner kroner, red.) for Ribéry, hvilket dengang ville have slået alle rekorder. Jeg kan huske, at vi dengang satte os ned og begyndte at diskutere situationen. Vi kom frem til, at vi ikke ville sælge ham for det beløb, og heller ikke for et højere beløb, lyder det fra Rummenigge.

- Vores intention var at vise fodboldverdenen ikke var en sælgende klub. Det var et klart signal, både til andre klubber og til vores egne spillere, som derefter forstod, at når man underskriver en kontrakt her, så fuldfører man den.

Franck Ribéry endte med at tørne ud for Bayern München fra 2007 til 2019. Den 38-årige franskmand debuterede søndag for Salernitana, da han blev indskiftet i 4-0-nederlaget til Torino.

Zinedine Zidane kunne kalde sig historiens dyreste spiller fra 2001 til 2009, hvor Real Madrid slog deres egen rekord ved at hente Cristiano Ronaldo for knap 700 millioner kroner.