Video : Tipsbladet
Generelle

Ajax-keeper får nedsat dopingkarantæne: På vej til engelsk storklub

André Onanas dopingkarantæne er blevet forkortet fra 12 til ni måneder, og dermed kan Ajax-målmanden spille igen i begyndelsen af november. Onana meldes på vej til Arsenal denne sommer.

André Onana har fået reduceret sin dopingkarantæne til ni måneder, og dermed kan Ajax-målmanden komme i aktion igen til november. 

Det skriver Goal. Det er den internationale sportsdomstol CAS, der har reduceret Onanas karantæne. FIFA idømte tilbage i februar Ajax-målmanden et års karantæne, efter at han havde testet positiv for præparatet Furosemid. 

Har ikke spillet siden februar
Onana har hele tiden fastholdt, at han ved en fejl indtog præparatet, der var ordineret til hans hustru. På grund af karantænen har målmanden ikke spillet eller trænet med Ajax siden februar. 

Ifølge Goal har omstødelsen af FIFAs oprindelige dom den betydning, at André Onanas skifte til Arsenal nu ser ud til at bevæge sig tættere på. Onana kan således spille fra den 3. november, og vil derfor blot misse de første måneder af sæsonen, hvis han rykker til London-klubben.

Det hollandske medie NOS reporterede i sidste uge, at Arsenal er meget interesseret i at købe André Onana.