Video : Tipsbladet
Generelle

Arbejdsløs i et år: Nu udpeger Mauricio Pochettino sin drømmeklub

Mauricio Pochettino har ikke fået de helt attraktive tilbud siden sit exit i Tottenham, men argentineren udpeger nu den klub, hvor han allerhelst vil hen.

Det er snart et år siden, at Mauricio Pochettino blev fyret i Tottenham, men argentineren har stadig ikke fundet sig en ny klub. 

Pochettino slår dog fast, at han ikke har fået nogle særligt attraktive tilbud. 

- De tilbød mig ikke muligheden for at blive cheftræner for Barça. Jeg mødtes ikke med Bartomeu (klubpræsident, red.). Jeg var til middag med Ramon Planes (Barcelonas sportsdirektør, red.), fordi vi har været venner i mange år. Siden 2009, hvor han kom til Espanyol, lyder det ifølge Marca fra Pochettino.

- Hverken PSG, Juventus eller Inter henvendte sig. Jeg fik opkald fra Benfica og Monaco. Jeg har ikke behov for at lyve. 

Vil gerne til Madrid
Mauricio Pochettino vil ikke lægge skjul på, hvor han allerhelst vil være træner. 

- Jeg ved ikke, om jeg nogensinde kommer til at blive træner for Real Madrid. Men selvfølgelig er det min drøm. Hvis det ikke er dén bedste klub i verden, så er den i hvert fald én af af de bedste. Jeg er ikke anderledes. Real Madrid er på alles liste over drømmeklubber.